Overblik - vores akvaponiske system i stuen. Akvarievand bliver ledt op til planterne og tilbage til akvariet igen.

Aquaponics i stuen

I vores stue, har vi det sidste halve år afprøvet et lille, hjemmebygget system, der leder vand fra vores akvarium op forbi en beholder med krydderurter og tilbage igen til akvariet. Det er aquaponics i en meget lille scala, og helt nemt er det ikke.

Vores system i stuen er et lille hobbyprojekt, hvor min mand og jeg kan afprøve aquaponics-metoden, eksperimentere og lære at skabe en balance. Vi er absolut ikke blevet mestre til det endnu.

 

Sådan er det bygget op

Systemets ene hoveddel er et 128 L-akvarium, som vi har købt hos en almindelig dyrehandel. Det har grus, planter, varmelegeme, pumpe og alt det, der ellers hører til et almindeligt akvarium. Vi har almindelige akvariefisk (guppyer, blødende hjerte-tetraer, neonfisk og maller), og de bliver fodret med almindeligt fiskefoder og mallepiller.

Den anden hoveddel er en lille plantekasse med plads til 4 små bakker til planter og et vækstlyst – en Garland Mico Light Garden. Her har vi plantet lidt forskellige krydderurter. I kasserne vokser planterne i rensede lecanødder – ikke jord, da det ville blive vasket med ned i akvariet.

Mellem de to dele, har min mand lavet et rørsystem af plasticrør, der ved hjælp af en lille pumpe leder vand fra akvariet op til plantekassen og tilbage til akvariet igen, når det har været forbi planterne.

Her ses plantekassen med de fire bakker med krydderurter

Her ses plantekassen med de fire bakker med krydderurter.

Vi har brugt nogle gamle akvarieslanger til at lede vandet rundt i systemet

Vi har brugt akvarieslanger til at lede vandet rundt i systemet.

 

Sådan virker det

Det akvaponiske system fungerer ved, at pumpen i akvariet hvert 15. minut pumper vand op til plantekassen, der står ca. 30 cm hævet over akvariet. Vandet bliver ledt ind via et hul i bagsiden af kassen, som vi selv har skåret. Kassen bliver fyldt op med vand, så det kommer op omkring lekanødderne og gør planterødderne våde.

Fra akvariet bliver vandet pumpet op gennem et rør til plantekassen

Fra akvariet bliver vandet pumpet op gennem et rør til plantekassen.

Når plantekassen er fyldt med vand, begynder vandet automatisk at løbe ned i akvariet igen

Når plantekassen er fyldt med vand, begynder vandet automatisk at løbe ned i akvariet igen.

 

Ved siden af slangen, der leder vand ind, sidder en anden slange, der leder direkte ned til akvariet. Når der kommer vand ind i kassen, stiger vandstanden, så den kommer op over denne slanges åbning. Ligesom med en overløbssikring i en håndvask betyder det, at vandet begynder at løbe ned gennem slangen til akvariet igen, indtil vandstanden er faldet under slangens åbning.

Et simplere system kunne bygges med et tænd-og-sluk-ur, men min mand har valgt at tilkoble en Arduino, han har kodet til at styre, hvornår pumpen skal køre og hvor længe.

Til Arduinoen er der også tilknyttet en sensor, som sidder oppe i plantekassen. Den fortæller Arduinoen, hvis vandstanden ved en fejl kommer over max-niveauet – hvis f.eks. overløbssikringen af en eller anden grund er tilstoppet. Hvis det sker, slår systemet fra, og pumpen stopper med at pumpe vand op til planterne. Det er altså en ekstra sikkerhedsmekanisme, der gør, at vi ikke en dag kommer hjem til en oversvømmet stue.

En Arduinio styrer hele systemet. Den ligger gemt i en vandtæt æske på hylden under plantekassen

En Arduinio styrer hele systemet. Den ligger gemt i en vandtæt æske på hylden under plantekassen.

I siden af plantekassen sidder en vandsensor, der sender et signal til Arduinoen, hvis den bliver fugtig

I siden af plantekassen sidder en vandsensor, der sender et signal til Arduinoen, hvis den bliver fugtig.

 

 

Hvorfor have sådan et system?

Fordelen ved sådan et akvaponisk system er, at vi aldrig skal vande planterne. Det hele kører automatisk, og planterne holder sig fint grønne, selvom vi tager på ferie i flere uger. Det er altså et automatisk selvvandingssystem.

Udover den åbenlyse fordel ved selvvandingen er der også nogle fordele ved, at vi aldrig skal bruge gødning til planterne. Der er masser af næringsstoffer i vandet fra fiskenes efterladenskaber, og det suger planterne til sig, når det kommer op forbi dem. Planterne er altså med til at rense vandet til fiskene i akvariet, og fiskene giver gødning til planterne. Vores system har dog alt for få planter, så vi kan ikke få en balance udelukkende vha. det akvaponiske system – vi bliver nødt til også at have en almindelig akvariepumpe, som fjerner noget af næringen i vandet.

Aquaponics-metoden gør normalt, at man sparer på vandet. Det er kun lige præcis det vand, planterne suger til sig, der forsvinder fra systemet. I teorien behøvede vi med flere planter aldrig at skrifte vand i akvariet men bare hælde nyt på, når vandstanden blev for lav. Vi kan dog ikke skabe denne balance med så få planter, så vi skifter lidt af vandet jævnligt – præcis som man gør med almindelige akvarier.

 

Endnu ingen hurtigtvoksende spirer

En anden fordel ved aquaponics er, at planterne vokser meget hurtigere end ved almindelig dyrkningsmetoder. Vi har dog stadig dette til gode. Vores planter vokser ikke meget hurtigere end i jord, og jeg kan se at de planter, vi har i vores hydroponiske systemer, vokser hurtigere.

Planterne vokser fint, men det går ikke så hurtigt, som vi kunne håbe på

Planterne vokser fint, men det går ikke så hurtigt, som vi kunne håbe på.

Vi ved ikke helt, hvorfor vi ikke kan få det til at gå hurtigere. Måske er det fordi, vi ikke helt har fået skabt en balance i systemet, og der derfor er for meget næring til planterne. Vi har prøvet flere forskellige ting. Blandt andet at hæve plantekasserne mere eller mindre, og skrue op og ned for ilttilførslen i den almindelige akvariepumpe – men det ser ikke ud til at gøre en forskel.

 

En svær balance

Vi har, som nævnt, ikke endnu præsteret at skabe en god balance i akvariet. Efter et par uger er der så meget nitrat i vandet, at vi bliver nødt til at lave et delvist vandskifte i akvariet. Vi har læst os til, at det kan skyldes, at der er for meget ilt i vandet – hvilket også forklarer, at PH-værdien stiger. Derfor har vi på det sidste eksperimenteret med at skrue ned for ilt-mængden. Indtil videre ser det dog ikke ud til at gøre en forskel.

Vi overvejer at købe nogle flere akvarieplanter, så de kan hjælpe de andre planter med at fjerne nitraten – der er trods alt grænser for, hvor meget 4 små plantebakker, kan suge af næring. Vi kunne også forøge antallet af planter uden for akvariet, men vi har i øjeblikket ikke plads og mulighed for det.

Vi er samtidig plaget af, at der vokser en del brune/lilla alger i akvariet. Det kan muligvis have noget at gøre med, at der er for lidt lys i akvariet, så det vil vi prøve at skrue lidt op for.

 

Det har tydeligvis ikke været helt så let for os at få systemet til at køre. Der er en del problemer med systemets balance, som vi nu arbejder på og eksperimenterer med. Vi bliver ved med at læse lidt og prøve os frem, og så skal balancen (forhåbentlig) nok komme på et tidspunkt.

 

 

1 kommentar

  1. Henning Jensen - 1 år ago

    Spændende projekt. Har tænkt på det samme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *