Spansk tortilla med friske krydderurter

En opskrift på spansk tortilla med masser af friske krydderurter. Kartoffelomeletten er let at lave og passer godt på tapasbordet sammen med f.eks. kødpålæg og ost.

6-8 stykker tortilla

Ingredienser:

Ingredienserne til opskriften

Ingredienserne til en spansk tortilla med friske krydderurter

  • 1/2 kg kartofler
  • 1 forårsløg
  • 1/2 løg
  • 1/2 hvidløg (5-6 fed)
  • 5 æg
  • Et lille bundt purløg
  • En håndfuld frisk kruspersille
  • En håndfyld frisk oregano
  • En stor håndfuld mozzarella

Du kan vælge at skifte persille, purløg og oregano ud med andre friske krydderurter. Basilikum, timian og rosmarin er f.eks. også rigtigt godt i tortillaen.

Pynt: Blomster og blade fra skovsyre

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 100 grader
  2. Skær kartofler i helt tynde skiver – gerne på et mandolinjern
  3. Steg kartoflerne på panden med lidt salt, indtil de får en let brun overflade. Læg dem bagefter på en tallerken
  4. Hak løg, forårsløg og hvidløg fint og svits dem på panden
  5. Lad både kartofler og løgene hvile i cirka 15 minutter, til de er kølet ned
  6. Hæld det hele i en skål og tilsæt resten af ingredienserne
  7. Find en pande frem med høje kanter og på cirka 20 cm i diameter, der kan tåle at komme i ovnen. Du kan også bruge en tykbundet gryde på samme størrelse
  8. Hæld forsigtigt massen på panden
  9. Steg tortillaen ved lav varme i ca. 15 minutter. Husk at røre rundt en gang i mellem, men når det begynder at sætte sig så stop med at røre rundt og lad det samle sig til en æggekage
  10. Selvom overfladen endnu ikke er stivnet, skal panden tages af blusset og sættes i ovnen. Her skal den stå i ca. 15 minutter, indtil overfladen er helt størknet

 

Spansk tortilla på panden

Der er til cirka 8 små stykker i en pande tortilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *